Chef, der er landet en paraglider midt i motivet!

Vores bogprojekt har nu bragt os til det nord-østjyske. Mod det mere blide vand i Kattegat og de blødere kystlinjer. For nogle dage siden var vi i området omkring Dokkedal ved Hals lige under Limfjorden, og her var det især fascinerende at opleve de helt sydlandske tidevandsforhold, hvor havet trækker sig tilbage og efterlader de små joller og både liggende på blottet sandbund og små sandøer.

Det samme oplevede vi ved Vadehavet, men her ved Kattegat var det i mindre “barske” omgivelser, som bidrog til den mere ’sydlandske’ stemning i de lune for-sommeraftner, vi var heldige at have.

Men det var nu af en anden grund, vi var taget af sted denne gang. Her i maj måned blomstrer der nemlig en ganske særlig plate i det område, vi besøgte – nærmere bestemt var vi i Mulbjerge, som er et fredet område med morænebakker lige ved siden af Lille Vildmose. Her vokser der kobjælder. Både den nikkende kobjælde, som pryder bakkelandskabet i stor stil, og også den mere sjældne oprette kobjælde, kan man være heldig at finde.

Vores mål var at få et billede af Kattegat på østkysten med de blide bakker og en flot, lilla opret kobjælde som forgrund! Det ville gøre sig godt til bogen om kysten.

Det viste sig dog at blive lidt af en udfordring. Mulbjerge – man kan næsten høre det på navnet – er et meget bakket terræn. Med mange, tunge kilo fotoudstyr på ryggen, er den slags altid en udfordring.

Det lykkedes os dog at finde den oprette kobjælde! Hurra! Første skridt på vejen.
Næste udfordring var at finde en plante, der stod i den rette vinkel til at danne forgrund, så vandet kom med. Vi fandt to kandidater. Selvfølgelig på hver sin “bjergtop”, hvilket resulterede i mange, mange ture op og ned – først til den ene bakketop, og så til den anden, for at vurdere vinkel, lys og komposition. Hvor var det bedst?

Endelig gjorde vi forsøget på den ene bakketop i den på vores rute nordlige del af Mulbjerge-området på den højeste top, “Vagten” hedder den. Desværre mislykkedes det. Det er et vanskeligt motiv at tage; blomsterne tæt på skal gerne stå helt stille for at blive skarpe, men vinden var imod os. Desuden havde blomsterne valgt at vokse lige omkring en hegnspæl, som gjorde det umuligt at få helt den rigtige vinkel, vi ønskede. Vi måtte dog prøve igen en ekstra gang!

Derfor satte vi kursen op og ned af bakkerne næste eftermiddag igen, da vi vurdererede, at aftenlyset var mest optimalt. Vi asede op ad den nordlige bakke, og kom op på toppen. Kun for at konstatere, at samtlige blomsterhoveder i den lille klase kobjælder nu havde vendt sig, og “kiggede” demonstrativt væk fra kameraet. Hegnspælen stod der som ventet også endnu, solidt plantet midt i udsigten, så det var ikke muligt at føje blomsterne og skifte vinkel.

Så var der kun et at gøre. På med udstyret igen, vi måtte ned igen og bestige den sydlige og stejleste bakketop, Gulhøl, endnu engang for at se, om vores “back-up” plante ikke skulle kunne give et godt billede.

Vi svinger rygsækkende på, retter ryggen, og når lige at vende blikket mod den sydlige bakketop tidsnok til at se to paragliders i elegant glideflugt og en hoppende landing støde mod jorden lige på vores destination. Vi ser på hinanden: Åh nej… Det skulle vel ikke tilfældigvis passe?

Vi hanker op i stativerne og sætter det lange ben foran, men da vi pustende når toppen på Gulhøj og kommer tæt nok på til at se den lille klynge blomster, bliver vores mistanke til vished: Et tydeligt fodsæt fra en landende paraglider er nu afsat lige oven i klyngen.

Vi må nok erkende det, tænker vi. Vores mission vil ikke lykkedes denne gang. Vi orker ikke gå ned igen, og vandrer derfor lidt rundt og nyder udsigten. Måske kan man lave noget andet fedt heroppefra? Et andet billede.

Men pludselig dukker en lille klase smukke, lilla oprette kobjæler op længere nede af bakken! Ved et rent tilfælde, finder vi dem. Nu er udfordringen, at de er så langt nede på siden af skråningen, at det er et spørgsmål om minutter, inden solen vil være gået for langt ned, og lyset vil være væk. Det sætter skub i fotografen, der nok sætter uofficiel rekord i terrænløb op og ned ad bakke med fuld oppakning.

Og endelig lykkedes det! Næste billede til kystbogen blev sikret. Og her ser du resultatet:

Billedet er taget med et Nikon D800 med et Nikon 24mm PC-E objektiv monteret, og der er desuden anvendt et Lee 0.6 hård gradueret filter til at dæmpe lyset i himlen så eksponeringen blev optimal.

Bonus info:

Der findes tre arter af kobjælder i Danmark. Nikkende kobjælde, som er forholdsvis sjælden, opret kobjælde, som er noget mere sjælden, og vårkobjælde, som er yderst sjælden.

Kobjælderne vokser på overdrev og hedebakker ved næringsfattige kystområder og findes i det nordlige Jylland ned til og med Djursland, der findes få stykker på Nordfyn og på Nordsjælland.
Egentlig burde planten have gode vækstbetingelser, men den er i tilbagegang og bliver stadig mere sjælden i Danmark. Et nyt universitetsstudie skal nu til at undersøge hvorfor, det fortalte de i  P1 Morgen i morges. Du kan høre indslaget om Kobjælden lige her (gå til næstsidste indslag i oversigten, det der hedder “De flotteste og hotteste arter i Nationalpark Mols Bjerge”).

Sidder du nu og tænker: Hmm, jamen lavede I slet ikke noget med de andre kobjælder så? De nikkende.
Jo, det gjorde vi naturligvis! Og det kom der denne video ud af, som du kan se i dette indlæg:
Video: Fotografering af kobjælder ved Mulbjerge – tips til makrofoto