Posted on august 7, 2017
Korte tip til makrofotografering #1: Kom ned i øjenhøjde med motivet
Som naturfotograf holder jeg meget af makro-fotografering. Jeg kan godt lide, at man kan stille skarpt på små dyr og planter og vise dem i et nyt perspektiv. De færreste har “set insekterne i øjnene”, og mange forundres over nye detaljer i naturen, de ikke har bemærket før.
Et godt tip til gode makro-billeder er at komme ned i øjenhøjde med motivet. Det betyder ude i naturen, at du er nødt til at komme ned på knæene eller endda ned og ligge på maven!
Det kan godt give beskidt tøj.
Man må ofre sig, for det er det værd.
Når du kommer ned i øjenhøjde med motivet, skaber du en bedre “kontakt” til den, der skal se billedet. Man kommer på højde med motiver. Et portræt af et menneske tager du jo heller ikke oppe fra, så man kun ser hovedbunden. Man skal have øjenkontakt. Det gælder også i makro. Det skaber nærhed.
Billedet bliver mere harmonisk, end hvis du fotografere fx oppefra i en eller anden skæv vinkel. Fotograferer du en blomst oppefra, vil du kun få selve blomsten skarp. Fotograferer du den lige på, kan du få det hele skarpt op ad stænglen mv.
Og endelig: Det ultimativt svære i makrofotografering er at få baggrunden rolig og ikke rodet. Fotograferer du oppefra så får du underlaget med – det kan være græsplænen eller skovbunden. Underlaget er naturligt nok lige neden under motivet – altså helt tæt på, og derved kan man se alt, hvad der “roder” der.
Når du fotograferer lige på, så er der måske “langt” hen til baggrunden. Der kommer lidt luft imellem motivet og baggrunden – det kan være, det er nogle blade på en gren længere henne ad skovstien, som kommer til at udgøre baggrunden, og i og med at bladene er længere væk, får du en mindre dybdeskarphed – baggrunden bliver sløret, hvilket er godt og skaber ro.
Her kommer lidt eksempler:
Håber du kan bruge tippe til at skabe levende, harmoniske og vedkommende billeder af den mindste verden.
God fotolyst.
Mikkel Jezequel
Natur – og landskabsfotograf
Alopex Media
Måske du også er interesseret i:
Makrofotografering og udstyr
Hvilket makro-objektiv skal jeg vælge?
Kom med i makro-felten, fotografering af mariehøneedderkoppen
Makrofotografering – et inspirationskatalog
Seneste kommentarer