Dyrerigets paparazzi-fotograf – oplevelser med fotografering af krondyr

Måske hører du til dem, der holder af at gå tur i skoven og nyde efterårsfarverne? Måske du samler svampe i disse tider?

Så har du sikkert lagt mærke til det.

Skoven har en anden lyd i disse måneder. – Og visse steder også en anden lugt!
I hvertfald her i de Midt- og vestjyske plantager, hvor vi færdes.

September og oktober måned er nemlig krondyrenes brunstsæson. En højtid for naturfotografer!

Krondyr, Skovens KongeHvad enten man er skovgæst eller ude med kameraet, så er det noget af et drama, man kan være heldig at være vidne til. Sæt dig ud en dag blandt skovens træer og buske ligeså stille – med eller uden kamera –  så er der mulighed for en fantastisk oplevelse.

Den vil vi prøve at beskrive her i tekst og billeder. 

Brølende kronhjortSkoven og arelaerne omkring runger i denne periode af kornhjortens brølen. En umiskendelig lyd, der samtidig har mange facetter. Nogle gange kan det bedst beskrives som et meget langstrakt ko-brøl, andre gange lyder det mere som en misfornøjet gris’ ærgerlige grynten og andre gange, er det som en stakåndet hund og brølet kommer i korte galp.

Jo større en hjort, jo dybere toner, og jo mere vil det vibrere i mellemgulvet, som man sidder der i skovbunden. Brølene runger, og man mærker det i kroppen, jo tættere de er på.

Skovens stilhed er forvandlet til et brølende kor, og man kan via lyden få en fornemmelse af, hvad der sker derinde og rundt omkring en. Hvor er de største hjorte? Nærmer de sig hinanden? Det kan man orientere sig om gennem lydkulissen. Måske er man heldig at opleve, at to endda tørner sammen. Ellers kan man høre på afstand, hvordan brølene nærmer sig hinanden, slår over i de korte gø-lyde og herefter gevirernes klakren mod hinanden og en trampen og prusten.

Krondyr trykker sig i græsset i regnvejrDet er hannerne, man hører. Men egentlig er det hunnerne, der inddirekte bestemmer slagets gang. En hjort har kun sit harem af hinder, indtil de får færden af eller hører en større, mere passende kavaler. Så går de ganske enkelt efter lyden, og så må hjorten følge med og forsvare sin ære og sin ret til parring.

Men faktisk er der flere aktører på banen. For uden om det hele, rundt i periferien af action, tripper de små hjorte rundt. “Killingerne” eller “tæppetisserne” om man vil. Det kan nemlig Lille krondyrgodt være, at hinderne bevæger sig rundt efter den bedst egnede hjort, og at de store hjorte slås på livet om retten til at beholde – eller endda erobre en flok fra en anden. Men hinderne er ikke glade for alt den tumult, der opstår, når to store hjorte tørner sammen. Så fortrækker hunnerne en anelse og går lidt på afstand. Og haps! Her er så den store chance for de små hjorte!

De kan være heldige at Lille krondyr venter på hinderstjæle et par hunner eller tre med sig og få en chance for parring.

De små hjorte stjæler naturligvis også hunner fra hinanden i stor stil, så man kan være heldig at sidde og høre på, hvordan der udkæmpes et stort slag på liv og død og parringsret inde mellem træerne og samtidig være vidne til, hvordan små otte-ender bytter partnere og forfører fra hinandens små flokke af hunner, der er kommet ud for at få lidt ro i skovkanten.

Det er med andre ord noget af et drama – lige til en sæbeopera faktisk, som man kan opleve i brunstperioden. Og naturfotografen forsøger selvfølgelig at få et billeder af stjernerne.

KrondyrparringDerfor bruger vi gerne september og oktober i skoven, i ført kamuflage, liggende i skjul af træer og buske for uset at kunne komme tæt på og få et billede af forestillingen. Som en art naturens paparazzi om man vil.

 

Hvad var det nu med lugten, som vi skrev om, tænker du måske?

Nå ja. I krig og kærlighed gælder som sagt alle kneb – også de beskidte. Og det må man sige, der er tale om her. For at gøre sig ekstra attraktiv for de kræsne hinder, er skovbunden flere steder omdannet til såkaldte sølehuller. Det er huller med vand og mudder, som hjorten supplerer med urin, sæd og… ja, alt godt fra den afdeling. Herefter ruller han sig i det hver dag for at vedligeholde den ‘mandige’ duft!

Krondyr sølehul
Kommer man forbi sådan et hul, vil man opleve en lugt, som man nok vil forbinde med zoologisk have. Sådan en moskus-agtig lugt af dyr, som går i en fold, der trænger til at blive muget ud i.

God fornøjelse, skulle du begive dig ud og opleve det fantastiske fænomen – naturens egen sæbeopera.
Under billederne kommer lidt bonusinfo til dig, der er ekstra interesseret.

– Vil du selv fotografere? Så læs vores bedste tips og tricks til, hvordan du gør her!
– Du kan også læse, hvilket udstyr vi bruger til at tage billederne, som illustrerer dette opslag her!

Krondyr i skovenBonusinfo 1: Brunstperioden er i september – oktober måned. Når brunsten er på sit højeste, brøler hjortene i døgndrift. Resten af tiden, i begyndelsen og mod slutningen, er der bedst chance for at se og høre dem i morgen- og aftentimerne.

Lille kronhjort i regnvejBonusinfo 2: Krondyret er Danmarks største landpattedyr. Man kan selvfølgelig se med det blotte øje, om en hjort er stor eller ej. Men en tommelfingerregel er, at jo flere ‘ender’, den har på sit gevir, jo ældre og mere garvet er han. Så tæl spidserne på geviret. Er der fire spidser på hver, kalder man det en otte-ender,  som er en af de små. Er der syv spidser på hver, er det en 14-ender osv. Ved ti-ender og derover begynder de at være rigtig store og imponerende. Kronhjorten kan veje op til 230 kilo, måle halvanden meter ved skulderen og have mere end 20 ender. I den vilde natur drives der jagt på krondyrene, og det er derfor sjældent at se de helt store eksemplarer. Dem har man større chance for at se i for eksempel Dyrehaven.

Krondyr

Bonusinfo 3: Det er hårdt at være krondyr. I alle de uger, hjortene slås om hinderne, er hver enkelt hun kun i brunst en enkelt dag. Så det er med at være der! Derfor har krondyret travlt med hele tiden at snuse til sine hinder for at ramme det rigtige tidspunkt. Samtidig med at han altså lige skal holde brøleriet ved lige og slås mod de andre hanner. Han er konstant i bevægelse og kan tabe op til 30 – 40 kilo på sådan en sæson.

Krondyr Silhuet

Bonusinfo 4: I Danmark lever krondyret i Jylland og på Sjælland. De største bestande af krondyr findes i Vest- og Midtjylland og på Djursland, mens der på Sjælland findes en mindre bestand i Tisvilde- og Valby Hegn og ved Åmosen. Man mener, at der er mellem 15.000 og 20.000 krondyr i den vilde natur.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *