Strandens mange stemninger

Vesterhavet er Vesterhavet er Vesterhavet. Ofte kommer man til at tage det skønne, man har hjemme i baghaven som en selvfølge. Her kommer en bekendelse om en dag, vi gjorde netop det og røg ind i den sikkert velkendte kreative inspirationskrise.

For tiden arbejder vi, som du sikkert ved,  på en bog om Jyllands kystlandskaber. I sagens natur tilbringer vi en del tid på de danske strande i forbindelse med arbejdet. For nylig var vi så småt kommet til det punkt, vi har glædet os særlig meget til: vi skulle i gang med østkysten. Vi bor tæt på Vesterhavet, og nu skulle vi opleve noget nyt, noget eksotisk, noget kontrast til de uendelige sandstrande og klitter med Vesterhavets hårde bølgeslag som baggrundsmusik. Yes! Vores bogprojekt handler om, gennem fotografisk fine art, at vise den store mangfoldighed i landskabet man kan opleve alene på vores lille plet af verden: Jylland. Vi glædede os i dén grad til at se noget nyt derovre østpå. For Vesterhavet er som sagt Vesterhavet, der er, som det altid har været. Indtil vi en dag i processen blev mindet om, at det jo ikke passer. Nogle gange kan man stirre sig blind, hvis man ser for meget på noget.

Du kender det måske selv, hvis du fotograferer? Den der kreative udmatning, man kan opleve, når man gerne vil lave noget spektakulært ud af noget, man har set hundrede gange før.
Når man kommer ud helt nye steder, vil begejstringen næsten ingen ende tage. Man ser fotomotiver overalt i landskabet. Men tager man ud i “baghaven”, ud i sit lokaleområde, hvor man færdes hver dag, løber det kreative flow knap så let. Inspirationen er væk, man føler sig tom.

Vi er forkælede og har Vesterhavet i baghaven. Vi ser det ofte. – I de seneste perioder meget ofte. Og et øjeblik glemte vi, at det var noget særligt. Det vidstrakte klitlandskab, som du ser på panoramaet her fra Spidsbjerg Strand, er ikke noget, man finder mange andre steder i verden. Det er en helt speciel landskabstype, og i Danmark udgør klitterne under 2% af det samlede landareal.

Desuden er Vesterhavet aldrig det samme. Vinden, lyset, humøret skifter altid. Husker man at få øje på det, vil man altid være garanteret en helt ny, unik oplevelse, når man tager en tur i “baghaven.”

I vores iver efter at se “noget nyt” på østkysten, glemte vi det en øjeblik. At det er noget særligt og omskifteligt. En rigdom. Men da vi kom hjem igen, huskede vi det. Nogle gange skal man ud for at se det, der findes foran næsen på én og for at få pudset de kreative briller.
Det er også en træningssag at kunne blive ved at “se” motiverne, og derfor noget man skal minde sig selv om – og så måske huske at tage ud og samle ny inspiration. Så ser man noget nyt. Også når man kommer hjem igen.

Som et lille bevis på vores påstand om, at selv Vesterhavet aldrig er det samme, kommer her et par billeder fra Græm Strand i Vestjylland.

To forskellige dage, det samme gamle Vesterhav, den samme lille indsø, som var der dagen før, de samme klitter, de samme sandkorn. Men to helt forskellige oplevelser, to vidt forskellige stemninger. Og det er netop dét, landskabsfotografi går ud på for os. At fange stemningerne i landskabet og gengive dem på billederne, som her. Men det kræver, at man husker at se dem. Også på de steder man ser hver dag.